Løkker

En løkke er et stykke kode, som kører et antal gange. Lad os sige at vi vil lave et program som udskriver tallene fra et til 20. Vi kunne selvfølgelig bare skrive..

text(“1”, 20, 40);
text(“2”, 20, 60);
text(“3”, 20, 80);

osv.. Men det ville være en ekstremt langsom måde at udnytte computeren på. I stedet kan vi lave en løkke. Der findes flere forskellige slags løkker, den mest almindelige hedder en for-løkke. Syntaksen er som følger:

for(var = 0; var < 20; var ++){
print(var);
}

Det kan være lidt vanskeligt at aflæse hvad der egentlig foregår de første par gange, men koden skal læses sådan her:

Vi laver en variabel: var som starter på nul. Hver gang løkken løber, printer vi dens værdi. Vi kunne også gøre meget andet, men det her er bare et eksempel. Når var ikke længere er mindre end 20, stopper løkken. For hver gang løkken løber, lægges der én til var (var ++).

Lyder det stadig svært? Hent koderne og prøv det selv..

Hent koderne her

Leave a comment