Flowchart

Flowcharts er en struktureret måde at beskrive interaktionsprocesser – altså fx når folk klikker rundt og tager en masse små valg på nettet eller i en app.

Forestil dig at du skal sælge en ting, lad os sige en bamse. Brugeren kunne så starte med at finde et billede af din bamse – men hvad sker der derfra? Brugeren klikker måske på et lille “tilføj til kurv” link. Så klikker brugeren videre efter nogle andre varer. På et tidspunkt klikker ha/hun så på et lille ikon til varekurven. Og så på et link til “Handelsbetingelserne”. Til sidst ender det (forhåbentlig) med at du har solgt din bamse. Men hvad er der egentlig sket i mellemtiden, trin for trin?

Alle disse små trin og klik og oplysninger er med til at skabe dit interaktionsdesign. Og sådan ét kan være rigtig godt eller rigtig skidt. Det beror i høj grad på din evne til at forestille dig brugerens “klikrejse”, og beskrive og tage hånd om hvad der kan gå galt eller anderledes. Som du skal se, er det mere komplekst at beskrive et simpelt lille køb, end man måske skulle tro. Et gammelt jødisk ordsprog siger, at “Den hurtigste vej fra A til B, er den lige vej: fra A til B. Men så glemmer man alle de fjolser der står i mellem.”

Når man skal designe et flowchart, skal man derfor være opmærksom på alle de ting der kan gå galt. Lad os prøve at se på et eksempel: et login på en hjemmeside.

  • Flowcharts starter altid med en kasse med bløde kanter.
  • De små rudeformede kasser viser et valg – altså noget der enten kan svares “ja” eller “nej” til.
  • Firkantede kasser markerer en side eller proces
  • Firkantede kasser streger i hver side markerer en delproces – faktisk et andet flowchart, som bare ikke er med her
  • Følg pilene gennem figuren og beskriv hvad du ser

Når man designer et login skal man altså huske at tænke på hvad der kan gå galt undervejs. Hver gang der er en valgproces, kan tingene gå mindst to veje. Og ved hert trin i en proces, kan noget mislykkes. Har du prøvet at logge ind på en hjemmeside, uden at lykkes? Hvis ja, læs videre om flowcharts og godt interaktionsdesign.

Øvelse: tegn din morgen fra du står op til du kommer i skole

Lav et flowchart der beskriver din morgen fra vækkeuret ringer til du sidder i klassen. Vær så nøjagtig som muligt – husk morgenmad?, bad?, taske?… Brug de fire figurer:

  • Firkant med runde hjørner: Start og Slut
  • Rude: valg – ja eller nej
  • Firkant: side eller proces
  • Firkant med lodrette streger: delproces

Øvelse: tegn et køb

Du skal nu sælge en bamse. Tegn alle skridtene fra en kunde søger på “bamse” på nettet, til vedkommende kommer frem til din vare. Husk alle de muligheder der altid vil være i sådan en “klikrejse”.

Skabelon

Kopiér skabelon fra Google drawings her, eller find selv et flowchart tegneprogram. Måske synes du det er nemmere at tegne i hånden?

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *