Variable

Hvad er en variabel?

Noget af det første og største man skal lære, når man skal programmere, er brugen af variable til at gemme og indsætte værdier i koden. En variabel er en “placeholder”, dvs en slags kasse, vi så kan gemme alt muligt i. Typisk er det simple talværdier eller tekststrenge.

Det er ikke spor kompliceret, men første gang man ser en variabel blive oprettet, skal man lige kigge to gange:

var name;

Her oprettes en variabel, og den kalder vi for “name”. Der er ingenting “inde i” variablen, den er tom. Lad os putte noget i den:

name = "Jens";

Nu indeholder variablen “name” værdien Jens.

MEN vi kan til enhver tid skrive..

name = "Karl";

Og nu indeholder variablen selvfølgelig værdien Karl. Det smarte ved variable er, at vi altid kan gå ind og læse eller skrive i dem – de er “placeholders”.

Stadig lidt abstrakt? Hent koderne nedenfor og lav øvelserne, så skal det nok blive megakonkret.

Hent koderne her

Leave a comment